søndag den 15. november 2009

Organisatoriske selvmål - Uddrag fra min afhandling om coaching episode 6

Jeg vil i dette indlæg bringe nogle uddrag om de fund jeg gjorde mig, da jeg lavede en kontinuitets/kondenseringsanalyse af et ekstensivt udvalg af litteraturen om ledelsescoaching.

Jeg har valgt at inkludere de skemaer jeg opbyggede, hvori jeg inkluderede forskellige italesættelser angående ledelsescoachingens selvbeskrivelse, og i sidste skema, ledelsescoachingens selvbegrundelse. Informationerne i disse skemaer er ekstrapoleret direkte fra det læste materiale, og således ikke en fortolkning af litteraturen om ledelsescoaching.

Jeg vil i kommende indlæg bruge Luhmann og Foucault til at vise, hvad de pågældende iagttagelser betyder for medarbejderen, og samtidig, hvad de ikke betyder for medarbejderen. Men for at sige noget om ledelsescoaching var jeg nødt til først at gå empirisk til værks, således at jeg ikke blot udtrykte en holdning til ledelsescoaching, men i stedet viste ledelsescoachingens holdning til sig selv. Jeg har brugt 3 artikler fra hvert år siden 1996, og i alt 18 forskellige bøger om emnet, så vidt muligt fordelt tilbage til 1996. Dette er valgt som startår for undersøgelsen, da det ifølge Coe, en ledende skikkelse inden for coaching, var det år, som coachingen for alvor tog fat i de amerikanske virksomheder.





1 kommentar:

  1. Skema 2 ville af mærkelige årsager ikke blive tydeligere eller større. Det er en fortsættelse af skema 1, og kan ses i større format, hvis man blot "klikker" på det.

    Ønskes det at få adgang til mit kildemateriale, så man kan se, at jeg ikke blot spinder disse selvbeskrivelser/selvbegrundelser ud af den blå luft, så er jeg villig til at fremsende min afhandling.

    Ellers må man jo tage mit ord for det, som man gør med så meget andet "videnskab" ;)

    SvarSlet