mandag den 23. november 2009

Organisatoriske selvmål - Uddrag fra min afhandling om coaching episode 13, Funktionssystemer

Funktionssystemer:

Luhmann definerer samfundet som funktionelt uddifferentieret, hvilket betyder at det er delt op i en række funktionssystemer, der varetager hver deres “felt” og knytter en særlig kommunikation hertil. Omverdenen for disse funktionssystemer er andre funktionssystemer, og samfundet er derfor ikke en enhed i sig selv men summen af disse funktionssystemer. Det betyder også, at samfundet i sig selv er kommunikativt utilgængeligt.

Når de forskellige funktionssystemer har hinanden som omverden, betyder det også, at de har “kontakt” til hinanden gennem strukturelle koblinger; såkaldte system-til-system relationer. Det er vigtigt at have strukturelle koblingers funktionalitet og autopoiesisbegrebet in mente, når man tænker på system-til-system relationer, for funktionssystemerne kan ikke kommunikere med hinanden, fordi de har hver deres medie og kode. De kan kun iagttage hinanden og foretage strukturelle koblinger på egne præmisser med egne medier og koder.

Uddifferentierede funktionssystemer kan således ikke tage højde for de andre systemers koder og iagttagelser, hvis det skal opretholde en stabil selvbeskrivelse, men samtidig bliver de stadig mere afhængige af hinanden i takt med, omverdenen stiger i kompleksitet, eftersom de ikke kan regne med, at det stigende krav til antal af funktionaliteter i det enkelte system bliver håndteret på tilstrækkelig måde i andre funktionssystemer.

Funktionssystemer skal altså koble til andre funktionssystemer for at håndtere kompleksitet og samtidig udarbejde tilstrækkelig indifferens over andre systemers koder og iagttagelser for at opret-holde sin selvbeskrivelse og derigennem tilskrive sig selv mening.

Organisationer derimod opererer ikke inden for en kommunikation fastlagt i bestemte binære koder men fungerer via beslutningspræmisser, hvilket skaber mulighed for, at der kan eksistere multiple koder og koblinger til flere funktionssystemer i samme organisation. Dette kaldes heterofoni. Samfundets funktionssystemer er opstillet nedenfor:




Når organisationer kobler strukturelt til flere forskellige funktionssystemer, så kan det ses som et udtryk for håndtering af omverdenskompleksitet. Denne pointe skal holdes in mente for senere arbejde angående organisationers kobling til funktionssystemers medier, som bliver behandlet nedenfor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar