Hermed slutter afsnittene om anvendeligheden af coaching i en systemteoretisk optik.
Jeg vil i de følgende indlæg vende mig mod en anderledes magtkoncipering, der forsøger at klarlægge coaching som et udtryk for magtanvendelse, uagtet intentionaliteten fra coachens side af.
Jeg håber at eventuelle læsere stadig hænger ved, selvom det nok har været en træg omgang. Det er nu det sjove begynder :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar